Sæsonernes skønhed i form af en interessant gin
Ki No Bi betyder ”sæsonernes skønhed” og denne gin er den første gin, der er lavet på Kyoto Distillery. Stifterne af destilleriet er engelske, og det gør ginnen genkendelig, men med at hint af Japan.
Ki No Bi Kyoto Dry Gin er skabt af klassiske japanske ingredienser som for eksempel gul yuzu, bambus og grønne sanshôbær, som bedst beskrives som japanske peberkorn. Ginnen er baseret på ris og uforligneligt vand fra det berømte sakeområde Fushimi. Den har både duft og smag af yuzu, som er en kompleks japansk citrusfrugt. Enebærtonerne giver et interessant afsæt for både bambus og sanshôbær, og det giver ginnen et eksotisk strejf, der dog fremstår ekstremt stramt.
Fakta om denne gin:
Type: Gin
Alkohol: 45,7%
Producent: The Kyoto Distillery
Land: Japan